Hvad er rapskampen?

For at styrke fokus på rapsdyrkning udfordrer Agrovi alle til en rapskonkurrence i 2015. Alle er velkomne til at deltage og eneste krav er, at man løbende indberetter de valgte handlinger i løbet af sæson samt den ugentlige nedbørsmængde her på hjemmesiden.

Vinderen, er den mark, som når det højeste bundlinjeresultat beregnet ud fra standardiserede priser fastsat af Agrovi. Afgørende bliver således udbyttet målt i forhold til sånings-, gødnings- og sprøjtestrategier under de givne klimatiske forhold.

Deltagere kan følge udvikling og omkostningsniveauet hos konkurrenterne via vores løbende opdateringer her på hjemmesiden. Man vil løbende, via e-mail, blive orienteret når konkurrenterne f.eks. gødsker eller sprøjter. Tanken er, at man med disse informationer øger fokus på egne marker og bliver endnu skarpere til at tage gode beslutninger

Sponsorene Bayer, BASF samt BioNutria vil sammen med en enkelt landmand også deltage i konkurrencen, blot som åbne konkurrenter, hvor de praktiserer 4 forskellige dyrkningsstrategier på samme mark. Henover sæsonen afholdes der markvandringer i disse marker. Konkurrencen opsummeres løbende på Agrovis Hjemmeside.